Spar penge på din børnefødselsdag

Spar penge på din børnefødselsdag

Vi holdte min datters i den sidste weekend på en utroligt hyggelig og stille måde, uden en masse støj og døj. Vi har lagt mærke til at mange af vores venner med børn på samme alder hele tiden har holdt fødselsdage, hvor der kommer store gaver og dyre fester.

Men vores datter havde en lille og mere hyggelig fødselsdag, som ikke kostede særligt meget i forhold til de andre, men vi havde mindst en lige så god dag, hvis ikke mere hyggelig fordi vi ikke skulle bruge så lang tid på at planlægge en kæmpe fest.

Her er nogle af de ting som vi gør anderledes end mange andre familier.

Vi forsøger ikke at følge med andre familier

Når vi holder fødselsdage, så forsøger vi ikke at følge med eller holde større fester end mange af de andre familier. Vi har investeret til en stille og rolig dag hvor alle hygger sig, i stedet for at invitere til fester hvor der er ballondyr, hoppeborge og andre vilde ting. Vi vælger nogle få gaver som er hyggelige og som hun elsker at lege med i stedet for 30 gaver hvor hun alligevel kun leger med en eller to af dem.

Vi giver kun få gaver

I stedet for at give en hel masse gaver, så nøjes vi med at give 1 stor gave og 2 mindre gaver som hænger sammen med den store gave. Det gør at hun virkeligt lære at værdsætte de gaver hun får i stedet for mange som ender med at de kommer i skuffer og skabe, og derefter bliver smidt ud.

Vi inviterer kun de nærmeste venner

Vi inviterer kun dem vi er tætte med og som vi ofte ser, og betaler ikke for mad og drikkelse til folk vi nærmest ikke ser. Derudover så invitere vi den nærmeste familie som naturligvis også skal med. Men vi inviterer ikke 50 personer for at gøre et så stort og vildt som muligt og vores invitationer bliver sendt over internettet og ikke som brev da det er billigere.

Hanne H.

Comments are closed.